Ni ud af ti cykelforretninger har ikke overenskomst

Størstedelen af de danske cykelmekanikere arbejder uden overenskomst. Det kan betyde dårlig løn- og arbejdsvilkår i branchen. Problematisk, lyder det fra eksperter og fagforening.

img_0996-min

Uddannelsen som cykelmekaniker tager tre år og tre måneder. Her en en mekaniker fra Rask Cykler i Århus i gang med arbejdet. Han er én af de få, der har overenskomst. / Foto: Peter Høyer

Af Peter Høyer og Thor Bill

Ingen pension. Ingen overarbejdsbetaling. Ingen løn under sygdom. Det er realiteten for en ung cykelmekaniker i Aarhus-området. For selvom han er medlem af Dansk Metal, der er fagforeningen for cykelmekanikere, har han ingen overenskomst. Det betyder dårlige løn- og arbejdsvilkår.

Den unge cykelmekaniker arbejder op mod 45 timer om ugen til en timeløn på ca. 135 kr. Det er en løn, der ligger væsentligt under den minimumsløn, som en overenskomst med Dansk Metal ville sikre ham.

Den unge cykelmekaniker håber derfor på i fremtiden at kunne få en overenskomst, så hans løn- og arbejdsvilkår bliver forbedret. Men samtidig frygter han for at miste sit arbejde, hvis han begynder at kritisere eller gå i konflikt med sin arbejdsgiver.

“Han finder bare på et fyringsgrundlag, og så fortæller han til alle, at jeg volder problemer. Så får jeg ikke arbejde fremover. Alle kender alle her i branchen, så hvis nogen har sagt noget skidt, er det nærmest umuligt at få arbejde,” fortæller han og ønsker derfor også at være anonym.

Den unge cykelmekanikers situation er ikke enestående. Ud af 1.020 registrerede cykelforretninger i Danmark har kun 87 forretninger tegnet en overenskomst hos Dansk Metal. Det betyder altså, at flere end ni ud af ti cykelforretninger ikke har overenskomst.

Cykelmekanikerne er dårlige til at forhandle
Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Laust Høgedahl, er overrasket over det høje tal. Han mener, at cykelmekanikerne særligt har brug for overenskomster, hvis de vil sikre sig ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

Ifølge Laust Høgedahl viser forskning, at ansatte med korte faguddannelser, som eksempelvis cykelmekanikere, er dårligere til selv at forhandle deres kontrakter end akademikere og folk med længere videregående uddannelser.

“Der er store variationer i, hvor dygtige de er til selv at forhandle løn- og arbejdsvilkår. Min vurdering vil derfor være, at på lige netop det her område, vil de kunne hæve lønningerne ved at indgå kollektive overenskomster,” fortæller han.

Fagforeningen ærgrer sig over problemet
Hos Dansk Metal finder man det problematisk, at så mange cykelmekanikere arbejder uden overenskomst. For selv om cykelbranchen traditionelt set er præget af mange enkeltmandsvirksomheder, hvor overenskomster ikke er relevante, er tallet alligevel for højt. Det mener Jacob Harris, der er faglig sekretær hos Metal Hovedstaden.

“Både de ansatte og arbejdsgiverne er dårligt organiseret. Det er simpelthen det, der har gjort, at den her branche har ligget stille og sumpet rundt. Det kommer altid ud til arbejdsgivernes fordel, når man gør det på den måde, og derfor er der dårlige vilkår i branchen,” fortæller han.

Ifølge Jacob Harris giver de manglende overenskomster ikke kun dårlige vilkår for de enkelte ansatte, men er også problematisk for branchen generelt. Han mener, at forholdene gør det svært at fastholde folk, og at de fleste cykelmekanikere stopper, når de kommer op i trediverne og begynder at få børn og fast ejendom. Det betyder, at arbejdsgiverne i sidste ende mangler kvalificeret arbejdskraft.

“Det er ikke, fordi de unge ikke er dygtige. Men det er jo klart, at de ikke er lige så dygtige som én, der har været i branchen i 20 år. Så der går jo noget viden tabt. Det er super ærgerligt,” siger Jacob Harris.

Skyldes dårlig organisering
Ifølge eksperter skyldes de manglende overenskomster i branchen, at cykelmekanikerne generelt er dårligt organiserede. Laust Høgedahl peger blandt andet på, at cykelmekanikerne ikke har skabt en klassisk fagforeningstradition, som så mange lignende faguddannede håndværkere.

“En forklaring kan jo være, at selve professionen som cykelmekaniker er en nyere profession, og derfor har man typisk benyttet sig mere af ufaglært arbejdskraft. I brancher hvor man har meget ufaglært arbejdskraft, kan der selvfølgelig også være en lavere organisationsgrad og overenskomstdækning,” siger Laust Høgedahl.

Også Christian Lyhne Ibsen, der er professor og arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet, mener, at der mangler en generel organisering og et fagligt fællesskab blandt cykelmekanikerne, før de kan lægge et pres på arbejdsgiverne og få overenskomster.

“Der er måske en kultur omkring det at være cykelmekaniker, som er lidt mere ‘fri fugl-agtig’. Det vil sige, at der ikke er en kollektiv forståelse af faget som sådan, og hvis der er et eller andet fællesskab, så er det ikke forankret i fagforeningen, men snarere i en form for livsstil,” siger Christian Lyhne Ibsen.

Kritik mod Dansk Metal
Selvom eksperterne mener, at det er en manglende tradition for at organisere sig, der er årsagen til fåtallet af overenskomster i cykelbranchen, retter flere cykelforhandlere kritik mod Dansk Metals indsats. En af disse er Henrik Skov, butiksansvarlig hos Design Cykler i Risskov.

“Jeg synes ikke, at Dansk Metal har gjort det særlig godt for cykelbranchen. De har ikke prioriteret det, om man vil,” siger Henrik Skov.

Denne kritik kan Jacob Harris fra Metal Hovedstaden langt hen ad vejen godt forstå.

“Dansk Metal har måske været ret dårlige til at organisere den branche, fordi det er en lille bitte branche i Metal-regi. Man har ikke haft det store fokus på det. Min holdning er, at det ikke er godt nok,” siger Jacob Harris og understreger, at fagforeningen skal blive bedre til at oplyse cykelmekanikerne om deres rettigheder.

Læs også: Cykelhandlere: Dansk Metal gør ikke nok

Laust Høgedahl er enig i, at netop oplysningen i branchen er vigtig. Før der kan stilles krav om overenskomster hos arbejdsgiverne, er cykelmekanikerne nødt til at forstå, hvad deres faglige kvalifikationer er værd.

“Opgaven er at få gjort de her mennesker opmærksomme på, at de kan faktisk godt tillade sig at stille anderledes krav, end de har gjort hidtil. Det er ikke urimeligt. På den måde får man jo også skabt en faglig bevidsthed, som kan hæve deres lønniveau og arbejdsvilkår,” fortæller han.

Cykelmekanikerne har selv et ansvar
Hos Dansk Metal er målet, at alle cykelforretninger, der har uddannede cykelmekanikere ansat, får tegnet overenskomst i fremtiden. Jacob Harris erkender dog, at det på nuværende tidspunkt ikke kan lade sig gøre. Han vurderer i stedet, at det er realistisk at tegne op mod 400 overenskomster inden for de næste 15 år.

Hvis det skal lykkes, er det dog ikke kun Dansk Metal, der skal tage ansvar. Cykelmekanikerne skal organisere sig, og melde sig ind i fagforeningen. Sådan lyder det fra det fra Jacob Harris.

“Hvis cykelmekanikerne selv skal gøre noget, så skal de først og fremmest melde sig ind i Dansk Metal. For hvert medlem, der kommer ind ad døren i Dansk Metal og gerne vil have en overenskomst, dem laver vi en overenskomst til. Så det er egentlig bare det, de skal gøre. Jo flere der er medlem, jo større chance er der for, at de får nogle bedre vilkår.”

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Christian Lyhne Ibsen vil en stigning af overenskomster skabe ændringer på markedet. Han vurderer, at det på kort sigt kan få cykelhandlere til at hæve priserne eller forlade branchen, fordi deres profit bliver mindsket.

“Men på længere sigt kunne man forestille sig en mere effektiv branche. En der blev organiseret på en anden måde,” siger Christian Lyhne Ibsen.

Ca. 400 cykelforretninger er medlem af brancheorganisationen Danske Cykelhandlere. Direktør Thomas Johnson har dog ikke ønsket at udtale sig om de få overenskomster.


Har din lokale cykelforretning en overenskomst?
De grønne markører viser de 87 cykelforretninger, der har tegnet overenskomst hos Dansk Metal. De gule markører viser alle registrerede cykelforretningerne.